Lokalnytten

Troelstrup - Gammelstrup - Tønning -Træden

ÅRGANG 16 - MARTS - 2007

     
 

Kender du det ??

Når det tager 10 minutter at opnå forbindelse til netbanken og betale et par girokort, eller når nogen sender en vedhæftet fil på 4,2 Mb og det tager over ½ time at modtage den, eller når vennerne med moderne digital camera'er 'tæppebomber' din mailbox med en stak billeder på hver 2 Mb, eller når man må bede ungerne gå af internettet, for nu begynder det at koste mange penge, eller når arbejdsgiveren gerne vil betale for en bredbåndsopkobling og det bare ikke kan lade sig gøre, eller , eller - tja, ulemperne ved at høre til de sidste 2 % af befolkningen som TDC har valgt ikke at ville tilbyde bredbåndsforbindelse er utallige.
Her i 2007 er det en selvfølgelighed at vi har en højhastighedsforbindelse til rådighed, og det er bare værst for dem der ikke kan være med på vognen.
Umiddelbart er der alternative leverandører på markedet, men de allerfleste er afhængige af TDC kabler, og så er vi lige vidt.

Sidste efterår kom der imidlertid nogle gravemaskiner forbi og pløjede kilometervis af orange plastrør ned langs vejene i vores område. Rør beregnet til elværkets fibernet ! Uheldigvis er Energimidt begyndt med at rulle forbindelserne ud i det nordlige dækningsområde omkring Viborg og Kjellerup, med iløbet af en årrække bliver også vi tilbudt at komme på fiberforbindelsen, der ud over lynhurtig internet også giver mulighed for kabel TV og telefoni.
Horizonten kan kortes ned med 2-3 år, hvis et lokalområde, en grundejerforening, el.l. viser interesse for at blive tilsluttet.
Jeg foreslår hermed en underskriftindsamling blandt beboere i lokalområdet Tønning, Troelstrup, Gammelstrup og Træden for at få loddet interessen for at få fiberbredbånd.

Interesserede kan læse mere på www.fiberbredbaand.dk


Jes Sig Andersen
Gammelstrup