Lokalnytten

Troelstrup - Gammelstrup - Tønning -Træden

ÅRGANG 15 - SEPTEMBER - 2006

     
 

Mig og min fluesmækker.

Jeg står og laver mad. En spyflue styrter hysterisk frem og tilbage, enerverende, mens jeg tilbereder bøfferne, sætter sig et øjeblik, hvor?, er på vingerne igen, en sort satan som bare hvæser af sted. Fat fluesmækkeren og dræb! Jeg står musestille og prøver at følge den med øjnene. Det går hurtigt, men det kan faktisk lade sig gøre at ramme den i luften, hvis man har et godt boldøje, eller skulle vi kalde det ”flueøje”.

Eller man kunne kalde dette essay ; min sommer med insekterne.

Det hele startede med sneglene dengang det endnu regnede, de røde djævle som om morgenen havde trukket silkespor hen over fliserne og på jorden mellem mine salatrækker. Osse denne er en Guds skabning, men den vækker et uimodståeligt dræberinstinkt i mit ellers ret fredsommelige gemyt. Salt, spade, saks blev ubarmhjertigt taget i brug i kampen for mine spæde urter. Følelsen ved at klippe djævelskabet over, drysse salt over det eller lade spaden falde tungt ned er - jeg ved det godt - syndig men ubeskrivelig nydelsesfuld. Men sneglen vandt! Jeg har opgivet og lader nu min køkkenhave gro efter i tidsler, kvikgræs, præstelus og snerler, og jeg har besluttet at til næste år bliver den lagt ud med plænegræs.

Mod snegle hjælper ikke selv den mest præcise fluesmækker. Det gør den til gengæld mod andre af vores medskabninger, først og fremmest dem med vinger. Med varmen blev luften inde som ude fyldt af vingede væsner, og her tænker jeg ikke på fugle, flagermus eller engle, men på insekterne.

Min fluesmækker er selektiv, nogle får lov at være. Det gælder sommerfuglene, som er flyvende blomster og har fantastiske navne som kejserkåbe, admiral, blåfugl, sørgekåbe, ildfugl, påfugløje, nældens takvinge. Skulle de forvilde sig indendørs, bliver de fanget af forsigtige runde hænder og sluppet ud i det fri. Humlebien får osse lov at tumle rundt, den vækker en ømhed som den man føler for små børn, der lige har lært at gå, og honningbien er osse fredet, den flittige arbejder som samler sommersødme til os.

Det er alle de andre. Staldfluerne er påtrængende som orkerne hos Tolkien, de kommer og kommer, og uanset hvor mange man får klapset, så er de der stadig. De går på ens bare ben og kildrer, og hvis smækkeren ligger der hvor man sad sidste gang, må man klare sig med trækninger i huden som hestene eller forsøge sig med den bog, man sidder og læser i. Det lykkes sjældent.

Så er der hvepsene, tidligt ude i år, måske provokeret af varmen. De sidder og gnaver træ af mine pæne havemøbler, svæver ligesom i distraktion rundt om ansigtet, og det kræver stor selvkontrol at lade som ingenting. Men når de går på min marmelademad, bliver jeg sur. Jeg vifter den væk, men den insisterer. Og pludselig er der mange – hvor er min fluesmækker? Fryd at ramme.

Et helt kapitel for sig er oplevelserne i soveværelset. Når vi træder ind, scanner vi rummet for krapyler. Og så går den vilde jagt rundt i krogene efter den enlige flue, som surrer forvirret frem og tilbage, når lyset bliver tændt. Under loftet tumler forvildede stankelben, og de skal væk, for de respekterer ikke mørket og traver rundt i ansigtet, selvom lyset er slukket. For ikke at tale om møllene. Lokket ind af det tændte lys sværmer de op om læselampen, de er nemme at fange, der bliver kun en lille plet hvidt støv tilbage, når de er blevet slået. Godnatlæsningen er en blandet fornøjelse. En stor, brummende natsværmer har fundet en sprække og prøver at brænde vingerne mod lampen. – Pyha! Op igen.

Og når man så omsider har lagt bogen og slukket lyset, så lyder der lige på søvnens grænse en høj sinustone, fin, næsten uskelnelig. Det er myggen der har indfundet sig, og hvis ikke den bliver dræbt vågner jeg i morgen med store, kløende buler på ben og arme.

Faktisk har jeg lidt dårlig samvittighed over, at det er så skønt at udrydde alle disse skabninger. Men nu er det problem blevet løst. Jeg har fået en Sarracenia hybride, en fin plante som æder insekter. Så nu er myrderierne ikke længere mit ansvar.

anne uj