Lokalnytten

Troelstrup - Gammelstrup - Tønning -Træden

ÅRGANG 15 - SEPTEMBER - 2006

     
 

Glæden ved – at bygge sit eget hus !

”Hist hvor vejen slår en bugt ligger der et hus så smukt.” Det var med vægge skrå og mange rum små ….. der var en gang!

Som tiden er gået, er familien i huset blevet større og aktivitetsniveauet er steget, og dermed er pladsen blevet for trang. Efter megen søgen hist og her kunne end ikke findes en dejligere plet i lokalområdet så tæt ved skov og mark og alligevel midt i alting og vigtigst af alt omgivet af gode naboer, et sted man altid glæder sig til at vende hjem til.

Så der var ingen vej uden om, beslutning blev taget og blyanten blev spidset. Tegninger, ideer, behov og ønsker blev vendt og efterhånden som vinteren gik, begyndte projektet at tage form på tegnebrættet. En dag i maj 2004 blev det første spadestik taget og dermed gravearbejdet på et husprojekt, som stadig her i 2006 er et projekt, men hvor huset nu i sit indre er færdigt og igen danner rammen om familien. Var satsningen for stor? Har alle klaret sig igennem? Ja, hvem ved, men som en hvis mand langt herfra har sagt, så kræver kærlighed og store bedrifter store risici, og glæden er stor, når vi nu kigger over skulderen og må konstatere, at det var det hele værd!

Beslutningen om at bo i huset under projektet var nærmest en selvfølge, men set i bakspejlet havde det været ikke uvæsentligt nemmere at rive det hele ned og starte forfra. Men vi valgte at beholde lidt af husets sjæl og bevare det, som kunne bevares, 3 halve ydervægge J . Glæden ved at kunne se, hvordan arbejdet dag for dag gik fremad, var desto mere intens, når man er og bor midt i orkanens øje, det kan nok opveje ulemperne. En forudsætning var, at alle unødvendige møbler som liggestole og sofaer, billeder, musik, bøger, legetøj og bamser blev pakket i 50 flytte kasser og kørt i depot. Hver især tog vi stilling til, hvad vi ikke skulle bruge i det kommende år? Ja det blev til godt 2 år, men tænk sig med hvor lidt man kan klare sig….. men også herligt at se gensynsglæden, når savnede gamle album og ikke mindst bamser kom frem igen, en glæde som var ganske gratis!

Alt blev rykket sammen i 2 små rum, et toilet og midlertidigt feltkøkken uden ovn og med 2 små kogeplader samt et hjemmekontor med ADSL i legehuset. En våd sommer i 2004 skabte rig mulighed for mudderbad omkring huset, ingen ordentlige gulve at gå på, et hus fyldt af murbrokker, nedtagne gamle pudslofter, soldater som holdt på de sidste gamle bjælker og og og - her har vi ikke altid haft nemt ved at finde glæden i projektet!

Et projekt hvor mål og delmål har været en nødvendighed ikke mindst af hensyn til årstiderne og vejrliget, men også de mere følelsesmæssige mål som: kan børnenes værelser blive helt færdige inden deres fødselsdage ?…… Glæden ved når et delmål lykkedes og endda lykkedes så godt, at vi selv fik et værelse i kobberbryllupsgave, så vi intetanende kunne tages på sengen af naboer og familie – det var der glæde ved !!

Men det at bevare det færdige mål for øje er ikke altid lige enkelt især ikke med mange løse ender og sammenhænge. Når man, som jeg, ofte sidder på fjerne destinationer langt væk fra sagens kerne, vores fælles projekt, har et indspark i en kærlig atmosfære og glæden ved at komme hjem med ny energi, dannet fundamentet for det liv og det mål vi har fælles, heri findes glæden!

Vi har undervejs arbejdet med at finde løsninger i form og materialer, som opfylder de ønsker, vi har, og vi har kunnet indarbejde forandringer, når nogle løsninger viste sig bedre end andre uden dog at gå på kompromis med de inderste værdier. Heri findes erkendelse om, at det tager tid at nå målet, men efterfølgende, når resultatet nydes, findes glæden ved, at det har været det hele værd!.

En evolution fra et lille mørkt hus til et åbent lyst hus, var målet, som nu er nået. Lyset skinner ind igennem rummene i alle retninger, og det at se gennem de nymalede døre og vinduer, hvor naturens herlighed fylder en med glæde og energi, det er der glæde ved !

En refleksion over tiden der er gået, skrevet i en stille rejsende stund i Brüssels, med forventningens glæde ved snart at være hjemme ved projektet igen!

Henriette Falk Magnussen