Lokalnytten

Troelstrup - Gammelstrup - Tønning -Træden

ÅRGANG 16 - MARTS - 2007

     
 

Globalnytten - Et rejsebrev

Kristina Therkildsen har været 5 måneder i Indien på et praktikophold i forbindelse med uddannelsen til pædagog. Hun har sendt en fællesmail hjem, og den fungerer fint som rejsebrev. Vi siger tak for, at vi må bringe brevet her. Kristina fortæller om sine forældres besøg i julen.

 Jul i Chennai
Den 21. december hoppede jeg ind i en taxi for at køre ud til lufthavnen for at hente mine forældre. Uheldigvis faldt min chauffør i søvn ved rattet, og vi kørte frontalt ind i et autoværn. Heldigvis kører de ikke så hurtigt i Indien, men bilen blev totalskadet. Jeg slap billigt med to store buler, en masse blå mærker på skinnebenene og en smule ondt i hoved og nakke. Det var godt nok en ubehagelig oplevelse, men jeg nåede heldigvis lufthavnen i tide (i en anden taxi), og min mor og far ankom glade og en smule trætte til et meget varmt Chennai. Vi kørte til Asha Nivas, hvor de blev indlogeret på et af værelserne. Det var helt surrealistisk at de var her, og samtidig helt virkeligt.

Kristina foran Taj Mahal.

Det at de kom herud har været med til at minde mig om, hvorfor Indien er så fedt et land, og hvorfor jeg har været så vild med at være her. Det at have dem med rundt og se ”mit” Indien har gjort, at jeg oplevede det hele på ny gennem dem. Når man har boet over 5 måneder i et land, glemmer man let det der er så vildt og smukt og sjovt og tankevækkende. Mine forældres entusiasme og glæde har smittet af på mig, og jeg tror, at jeg tager fra Indien endnu mere forelsket i og betaget af landet. Hvis det er muligt.

Den 22. holdt vi (jeg og fire andre praktikanter) stor juleafslutning på Asha Nivas, det drengehjem jeg arbejder på. Det foregik med dans, sang og konkurrencer, rigtig sjovt og hyggeligt. Stor begejstring, da jeg og mine fire venner var oppe og danse en lille indisk dans. Resultat – totalt ondt i benene. Juleaftensdag var vi ude med drengene for at fejre jul og give dem deres julegaver. Det var hyggeligt, men vemodigt, fordi det var vores sidste arbejdsdag hos dem. Der blev danset og sunget, og selv Søster Punita (den søster, som er ansvarlig derude) var oppe at danse – det var rigtig fedt at se.

Selve juleaften mødtes vi alle i vores lille spisekøkken til rødvin i papkrus og peanuts ad libitum. Derpå kørte vi af sted til byens lækreste tagterrasse på 11. etage, hvor vi startede med at bestille drinks og ellers uddelte julegaver – juhuu! Rigtig god gammeldags julestemning. Mine forældre måtte agere stand ins for fire andre forældrepar, det klarede de rigtig godt. Det var godt at de var der, det gav en følelse af hjemlighed. Det blev en god og varm (i mere end en forstand) juleaften.

Den 25. tog vi, mine forældre, min veninde Louise og jeg til Delhi og tilbragte fem fantastiske dage i den sindssyge hovedstad. Mor kunne have tilbragt flere timer med bare at stå på vores balkon og kikke på menneskemylderet, det var helt vildt. Der var koldt i Delhi, og det skulle vi lige vænne os til. Det var lang tid siden, vi havde opholdt os i temperaturer under 10 grader. Kort om opholdet i Delhi : billig og god mad på en hyggelig og lidt snusket stamrestaurant, tur i en cykelrickshaw, besøg i tæppeforretninger, tempel med bare fødder på marmorgulv … k o l d t , museer og selvfølgelig det fantastiske Taj Mahal.

Min far (Knud) hjælper nogle fiskere med at hive net op i kochin.

Vores nytårsaften tilbragte vi ved poolen med masser af mad og noget blandet underholdning. Som traditionen byder, skød vi nytåret ind kl. 00.00, 4½ time før jer derhjemme i Danmark. Underligt!

Lige efter nytår tog mine forældre og jeg flyveren til Kerala, Fort Kochin , hvor vi tog rundt og så forskellige seværdigheder på dette utrolig smukke og frodige sted. Bla. tog vi på en 3 timers sejltur ud til en lille fin ø, hvor vi skulle overnatte. Det var meget smukt. Om aftenen sejlede vi en tur i en lille kanolignende båd og så solnedgangen, og senere på aftenen spiste vi traditionel Keralamad, tilberedt af vores egen private kok. Vi følte os som de heldigste mennesker på jorden. Næste morgen tog vi kanoen tilbage til fastlandet. En uforglemmelig tur.

En af de sidste dage besøgte vi drengehjemmet og ”mine” børn, det var dejligt at se dem igen. Vi sang en masse sange, og far og mor kastede sig ud i at lege ”Alle mine kyllinger, kom hjem” med dem. De optrådte skiftevis som den store, farlige ræv, og det vakte naturligvis stor lykke blandt drengene. Senere hilste de på drengene, det berørte dem stærkt at træffe disse dejlige børn med de store smil og de triste skæbner.

Efter alle disse oplevelser var tiden inde til at sige farvel. Vi spiste aftensmad og kl. 23.30 vinkede vi farvel til hinanden.

Og om få dage er mit ophold i Indien slut. I hvert fald for denne gang.

Kristina Therkildsen

Kristina og børnene synger "hjulene på bussen" i preschool.